Jeg har ventet længe, men nu er det allerede i morgen. Det har i en evighed virket så uvirkeligt.
Det handler om en stor begivenhed. En stor dag. Min konfirmation. Det er altså i morgen, at jeg skal sige ”Ja,” og bekræfte min dåb. Jeg glæder mig simpelthen så meget, men alligevel er jeg nervøs. Det er så vildt.
Jeg har valgt at blive at blive konfirmeret, fordi jeg tror på gud. Min forældre valgt jo at døbe mig, og det er så allerede i morgen at jeg skal konfirmeres, og bekræfte at jeg tror på gud. Jeg bekræfter at jeg forsager djævelen og alle hans gerninger og alt han væsen, og at jeg tror på Gud fader den almægtige, himmelens og jordens skaber. Det er nogle ret store ord, måske større ord end vi konfirmander, egentlig har tænkt over. Jeg har hele tiden haft tanken, at jeg skal konfirmeres, men der er jo egentlig ikke nogen der direkte har spurgt mig om jeg ville. Jeg tror selvfølgelig på gud, men jeg må indrømme at jeg ikke ber' hver dag.
Det er ikke svært for mig at tro på Gud, selvom jeg hverken har set eller hørt ham. Vores præst har sagt at han altid er der, vi kan bare ikke se ham, men er han det? Kan han virkelig holde øje med alle mennesker på jorden? Det virker umiddelbart ret vildt. Selvom jeg ikke sådan rigtig kender ham, ved hvordan han ser ud, eller hvordan han taler, tror jeg på ham.
Han står for det gode, han er det gode. Alt det gode i verden. Hvorfor, hvis han lavede verden, gjorde han ikke bare alt godt? Hvorfor lader han hver dag mennesker dø? Hvorfor lader han mennesker slå ihjel? Måske ville intet være godt nok, hvis alle var gode, eller? Jeg tror på Gud, selvom der hver dag bliver folk slået ihjel.
Jeg står i kirken i morgen, med et smil på læben. Jeg ryster nok af nervøsitet, men jeg glæder mig, som et lille barn. Det er det vildeste. Det er en af de største dage, i mit liv – syntes jeg. Jeg kan ikke vente.
Jeg var i søndag til min venindes konfirmation. Solen skinnede, og der var skyfrit. Alt gik som det skulle, hun fik sagt sit ”Ja,” og hun fik en masse gaver. Alt var perfekt, og det gjorde bare at jeg kom til at glæde mig endnu mere.
Hun syntes at dagen var helt perfekt, og hun kunne ikke ønske sig mere. Sådan vil jeg også have det, og sådan for jeg det nok også. Bare tanken om at der er nogle mennesker der kommer for at fejre mig, kan få mig til at smile. Jeg har været til min veninde, Lauras konfirmation. Så har jeg været til hendes storebrors, og min fætters. De har alle været vildt gode.
Min venindes tøj, var jo også helt perfekt.
Min kjole er fra Lilly, og det har hele tiden, været min drømme kjole. Jeg har fået den for lang tid siden, da jeg vidste at det bare skulle være den. Vi har også bestilt tid klokken 7, i Odense til frisør!
Det er godt nok tidligt, men sådan er det. Jeg ved hvilket hår jeg skal have, så det skal nok gå.
Vi har også fundet stedet for lang tid siden, det er en Herregård. Den er meget idyllisk og romantisk, lige noget for mig, hæhæ. Blomster dekorationer, laver stedet, det sammen med maden.
Jeg har lavet en sang, om min familie, som skal synges til konfirmationen.
Vi har gjort rent i hele vores hus, og bestilt blomster hjem, fordi gæsterne skal hjem til os bag efter.
Jeg skal have lagt neglelak på i dag. Ellers er alt i den skønneste orden, hvilket bare er så dejligt.
Nu er der ikke rigtig andet at gøre end at vente.
-Elisabeth ♥
